70ernes helte har stadig ishockeyen i hjertet

Vojens Efterskole
(Grundspils kamp mellem Rungsted Ishockey og Odense Bulldogs, spillet i SAXO Bank Arena, Rungsted den 17. Oktober 2014) Foto: Jan Korsgaard

Per Holten Møller bliver i dag den femte ishockeylegende i dansk ishockeys Hall of Fame. I den anledning bringer vi her Peter Fredbergs fine artikel fra et tidligere nummer af Ishockeymagasinet FACEOFF.

Per Holten Møller var med til VM for 40 år siden og mindes en tid, der så meget anderledes ud end i dag

De var renlivede amatører. Landsholdssamlinger og sommertræning var nærmest ukendte begreber. Og der var en snert feriestemning over det, når landsholdsspillerne drog til VM til kølvandet på en fugtig sæsonafslutning.

En af 70ernes helte, der var med til VM i Holland for over 40 år siden, var Per Holten Møller.

Rungsted-backen spillede på landsholdet fra 1970 til 1985 og nåede 159 landskampe.

Han blev kåret som VMs bedste back i C-gruppen i Gdansk i Polen i 1976 og som årets spiller i Danmark 1977. I perioden 1989-94 var han landstræner og førte Danmark til sejren i C-gruppen i 1991, og i 2002 var han manden bag Rungsteds DM-guld.

Denne signatur har som journalist fulgt Per Holten Møller og landsholdet siden 1970, og udviklingen fra bunden af C-gruppen til etableret A-nation har været en drømmerejse.

I de sidste måneder op til VM i år har landstrænerne i nutiden et optimalt program med otte-ni testkampe. Men hvordan var det i Per Holten Møllers tidlige landsholdskarriere?

– Træningskampe og samlinger kendte man ikke rigtig noget til. Nogle år blev landsholdet bare udtaget, og så mødtes man i lufthavnen og tog til VM. Enkelte år var der en samling over en weekend. Så blev holdet udtaget, og der var afrejse fire-fem dage senere, siger Per Holten Møller.

– Og stemningen. Sådan lidt ferieagtig?

– Jeg vil sige det på den måde, at den var langt mere afslappet end i dag. Sengetider under VM tog man heller ikke så højtidelig. Men når det er sagt, kom der et meget fint og seriøst team af spillere op at stå i 70erne. Mange havde ishockey i hjertet og har siden været med til at præge sporten både som ledere og trænere. Der skete mange positive ting i 70erne.

– Hvornår kom sommertræningen ind i billedet?

– Den startede så småt i første halvdel af 70erne med Benny Burakovsky i Rødovre, Lasse Lilja i Gladsaxe og Dan Hobér i Rungsted.

Dan kom i 1973, og pludselig skulle vi i maj og juni hoppe, løbe og træne i gymnastiksal. Han ville heller ikke have, at vi spillede fodbold om sommeren, da han var bange for, at spillerne skulle få problemer med knæene. Det var der megen diskussion omkring. Men efter den tid var der tradition for sommertræning i RIK.

– Blev I honoreret i klubberne?

– Nej, men jeg husker, at vi fik det meste af vores udstyr betalt. Dengang var der to store ishockeyfirmaer på markedet, JOFA og Cooper, og de begyndte at sponsorere lidt til landsholdsspillerne. Få år efter startede det med småkontrakter til de bedste spillere.

Team Danmark kom også på banen?

– Jeg kan sige præcis, hvornår det var. Jeg var landstræner, og vi havde lige spillet en god VM-turnering i Budapest i 1990, hvor vi blev nr. 2 i C-gruppen.

Da vi kom hjem, blev jeg kaldt til et møde med Team Danmarks konsulent, Poul Jenker. Jeg havde nogle planer og idéer med dansk ishockey, og han syntes, det lød meget interessant. På den måde kom Team Danmark ind over hockeyen. Uden Team Danmark var vi ikke kommet dertil, hvor vi står i dag.

– Mentaliteten på landsholdet?

– For mig har landsholdet altid været noget specielt. Vi var en lille familie. Til trods for, at vi var amatører, havde vi et stort engagement. Taler man med nuværende landsholdsspillere, er det lidt det samme. Spillerne glæder sig til at spille på landsholdet, hvor der er et godt sammenhold og en fantastisk stemning.

Et par banebrydende ting efter din egen aktive tid?

– Jeg kommer ikke uden om Heinz Ehlers, Jens Nielsen og Jesper Duus. Heinz var den første, der slog sit navn fast internationalt. Han var så god på et tidspunkt, at man overvejede at gøre ham til svensk statsborger, så han kunne spille for Tre Kronor.

Han banede vejen for Jens og Jesper, som blev de næste to med en imponerende karriere i Sverige. På den måde fik svenskerne øjnene op for dansk ishockey. Skal vi se med mere moderne briller på ishockeysporten, kan man ikke komme uden om Frans Nielsen, som var den første, er kom til NHL – og med stor succes.

Brøndby intro artikler