FØR KAMPEN: Rungsted-Herning

Morten Jensen - Rungsted Seier Capital - Foto: Bluelinemedia.dk

KAMPEN KORT: Sikke en overraskelse af Rungsted søndag eftermiddag, hvor nordsjællænderne kom igen og brød stort set samtlige forbandelser mod Herning i denne sæson. Nu er Simon Nielsen ikke længere ubesejret, og Rungsted vandt for første gang over midtjyderne i det ottende forsøg. Det var således også – som statistiker Jesper Schultz bemærkede efter kampen – første gang i 38 år, at Rungsted vandt så stort i Herning.

I sæsonen 1979/80 vandt Rungsted 9-4 i en grundseriekamp foran 240 tilskuere i Messecenter Herning, siger undertegnedes arkiver. 

Nu mangler nordsjællænderne blot at vinde på hjemmebane i Bitcoin Arena, så er serien fuldstændig åbnet op igen. 

Rungsted var stædige i søndag og leverede gode præstationer i alle spillets facetter. Morten Green spillede en af sine bedste kampe, teknikeren Mattias Persson omsatte tingene til mål, og den spilstærke back Morten Jensen var fremragende i offensiven. Rungsteds fjerdekæde viste også gode takter. 

Men mod Herning er slutspilskampen efter en sejr i Midtjylland altid den sværeste. Spørg bare i Herlev, hvor 2-1-sejren i første kamp i kvartfinalen blev vekslet til fire nederlag på stribe.

Således kommer Blue Fox også ind til kampen i dag med en umådelig koncentration, og Rungsted scorer næppe igen syv mål mod grundserievinderen.

Det var et kollektivt kollaps, Herning leverede, og det ved træner Skriko formentlig også godt. Forvent næppe revolution i Blue Fox-opstillingen i aften. Det sker først, hvis Herning taber endnu en kamp. 

Spændende om Skriko holder sig til Simon Nielsen som startende målmand, eller om Ahonen nu får chancen. 

Vi har altså en virkelig nøglekamp i aften, der begynder 20:30 og transmitteres direkte på TV2 Sport. Det bliver en gyser, der kan åbne serien totalt.

NØGLESPILLERNE: Morten Jensen var stærkt kørende for Rungsted i søndag og kan han fortsætte sin stærke offensiv, giver det Rungsted en stærk dimension fra blå linje. Er det i aften en spiller som målfarlige Markus Jensen skal ind og være matchafgørende for Herning?

DET FORVENTER VI: En kamp, hvor de to hold vil føle hinanden på tænderne i de første 20-30 minutter, hvor der ikke vil blive taget chancer. Udvisninger og åbenlyse fejl bliver afgørende i det, der ligner en helt tæt match. 

SKADER/KARANTÆNER: Herning har endnu fået Bjørn Uldall, Juha Kiilholma og Marlo Koponen tilbage. Men det kan sagtens været tæt på med finnerne. Rungsted vandt søndag igen uden Bergman og Mikael T. Christensen og har også et par udkantsspillere til U18-VM.