Rungsted triumferede i straffeslag

Foto: Jan Korsgaard

Rungsted-Sønderjyske 2-1 (1-0,0-0,0-1) 0-0, 1-0 For anden gang i træk lykkedes det for Rungsted at besejre SønderjyskE i Metal Ligaen. 3-0-sejren for halvanden uges tid siden blev i eftermiddag fulgt op af en 2-1-sejr til nordsjællænderne, der denne gang skulle helt ud i straffeslag for at sikre sig det vigtige bonuspoint.

Unge Jonas Røndbjerg blev matchvinder – og i den grad matchvinder.

For Røndbjerg scorede altså to gange på fire Rungsted-forsøg i straffeslagskonkurrencen, også da han var tvunget til at score i tredje runde, hvor Rungsted var bagud 0-1 i straffeslagene. Det gjorde han mod Jon Lee-Olsen, der afløste en sygdomsramt Joni Myllykoski i SønderjyskE-målet i eftermiddag.

To mål i den ordinære spilletid:

Efter små otte minutter var finnerne hos Rungsted på spil, da Antti Kangasniemi scorede på oplæg af Ossi Saarinen. SønderjyskE havde 56 skud mod Rungsteds 26 i løbet af de 65 spilleminutter, og Sebastian Feuk stod en stor kamp i hjemmeholdets mål.

Han blev passeret i 49. minut, hvor Thomas Spelling udlignede – assisteret af Gotto og Campbell.

Sønderjyderne havde i øvrigt justeret på kæderne i forhold til freadag, og var uden Anders Førster og Anders Overmark, mens Rungsted igen var fuldtallige og med fire kæder.

Bemærkelsesværdigt også, at Rungsted fik syv udvisninger, SønderjyskE ingen. Nordsjællænderne brandvarme, mens sønderjyderne stadig humper lidt af sted. Tredje nederlag i fire kampe mod sjællandske modstandere.

FACEOFF-online.dk havde desværre ikke nogen reporter i Saxo Bank Arena i eftermiddag. Vi arbejder på flere detaljer.