OL 2018 (M): Canada tog bronze efter målfest

Canada tog den olympiske bronzemedalje efter en underholdende affære mod Tjekkiet, som canadierne vandt med 6-4. Dermed levede bronzekampen op til sit ry om, at forsvaret ikke altid bliver taget så alvorligt som tidligere i turneringen, men det gjorde ikke noget for tv-seerne, der blandt andet fik tre scoringer på rekordtid i første periode. 

De to hold delte tre mål i første periode på blot 31 sekunder, og det var en tangering af en olympisk rekord fra en kamp mellem Finland og USA helt tilbage i 1976, skriver IIHF.com. 

Canadierne bragte sig på den måde foran 2-1, og Derek Roy scorede til 3-1 før første periode var afsluttet. 

Derefter gik det ellers slag i slag med kampen, hvor tjekkerne konstant måtte jagte den canadiske føring. Anden periode var målløs, mens det igen gik målamok i tredje periode, der bød på hele seks scoringer. 

Wojtek Wolski troede, han havde afgjort med 6-2-scoringen fem minutter før tid, men tjekkerne gav ikke op. Roman Cervenka scorede to gange, men tættere på kom Tjekkiet ikke. 

Dermed byttede Canada altså guldmedaljen fra Sochi i 2014 ud med en bronze – denne gang uden NHL-spillere – til en bronze i Sydkorea 2018.