Bliver det syv på stribe mod Ungarn?

Foto: Jan Korsgaard

Ligesom de to øvrige hold ved MECA Hockey Games i Stavanger, Norge og Frankrig, er Ungarn også en af de hyppigste modstandere i dansk landskampshistorie. I begyndelsen af det danske landsholds historik, var Ungarn en af de nationer, som Danmark krydsede klinger med oftest.

Danmark var en hyppig gæst ved firenationersturneringer i Budapest, ligesom Ungarn ofte kom på besøg til venskabskampe og Pondus Cup. De to nationer har spillet i alt 60 gange mod hinanden. Og selv om Danmark i de seneste år har haft overhånd, så står Ungarn faktisk med 31 sejre bedst i den indbyrdes statistik.

Danmark har vundet 25 kampe, mens det er blevet til 4 uafgjorte. De to hold har aldrig været i forlænget spilletid eller straffeslag.

Danmark tabte faktisk de første 14 kampe mod Ungarn, den første sejr blev fejret under stor festivitas ved Pondus Cup på hjemmebane i 1972.

De seneste sæsoner har danskerne dog haft tjek på Ungarn med sejre i de seneste seks kampe. Vi skal tilbage til 1998 for at finde den seneste ungarske sejr over Danmark, og vi skal helt tilbage til 1976 for at registrere en Ungarn-sejr over Danmark i VM-regi. 10 kampe talt tilbage fra seneste VM-møde