24 karat guld til en dansk dommer for 34. gang

Den er forgyldt med 24 karat guld, og på den skinnende overflade er indgraveret BTs Gyldne Fløjte.

Siden 1985 har BT uddelt den attraktive fløjte til årets bedste danske ishockeydommer, og med starten på playoff lige om hjørnet bliver der ekstra fokus på dommerne.

Den gyldne fløjte og den forgyldte hjelm fra Skatertown uddeles for 34. gang ved Dansk Ishockey Award 2. juni i Herning og er dommernes egen pris. Det er hoved- og linjedommerne i Metal Ligaen suppleret med formanden for Dommerudvalget, Kent Kølvig, den ansvarlige for dommerne, Kim Pedersen, og journalist Peter Fredberg, der kårer årets dommer.

Dommerne i playoff er:

Hoveddommere: Thomas Burchardt Andersen, Daniel Bøjle (PO-debutant), Martin Christensen, Mads Frandsen (PO-debutant), Jens Christian Gregersen, Jacob Grumsen, Mike Hicks, Vernon Hofferd, Kenneth Larsen (PO-debutant), Niclas Lundsgaard (PO-debutant), Jonas Reimer, Rasmus Toppel .

Linjedommere: Lasse Dahlerup, Andy Dalton, Claus Hansen, Henrik Haurum, René Vejs Jensen, Niklas Knøsen (PO-debutant), Andreas Krøyer, Mads Mandrup (PO-debutant), Fred Monnaie, Dennis Nieman (PO-debutant), Jacques Riisom.

”I mine øjne har vi tre dommere på emnelisten til det kommende VM i Royal Arena og Boxen i Herning: Hoveddommeren Jacob Grumsen og linjedommerne René Vejs Jensen og Henrik Haurum. Jeg krydser fingre for, at mindst én kommer med,” siger Kent Kølvig.

I sidste års VM i Köln og Paris VM-debuterede René Vejs Jensen.

De har fået BTs Gyldne Fløjte:

1985: Erik Bostrup. 1986: Søren Simonsen. 1987: Søren Helbo. 1988: Tom Mouritzen. 1989: Kent Kølvig. 1990: Jens Erik Thorndahl. 1991: Dion Skipper Christiansen. 1992: Preben Jervild. 1993: Preben Jervild. 1994: Kent Kølvig. 1995: Preben Jervild. 1996: Søren Helbo. 1997: Søren Helbo. 1998: Bo Andersen. 1999: Jens Christian Fossaberg. 2000: Asger Krog. 2001: Jacob Grumsen. 2002: Asger Krog. 2003: Casper Christensen. 2004: Morten Folmer-Petersen. 2005: Asger Krog. 2006: Ronnie Jakobsen. 2007: Asger Krog. 2008: Alan Smith. 2009: Jan Bigum. 2010: Malene Skovbakke. 2011: Asger Krog. 2012: Jan Bigum. 2013: Asger Krog. 2014: Thomas Burchardt Andersen. 2015: Jacob Grumsen. 2016: Jan Bigum. 2017: René Vejs Jensen.

Rekorden i kampen om BTs Gyldne Fløjte har Asger Krog. Ikke færre end seks gange er han blevet valgt som Danmarks nr. 1. Sønderjyden sluttede sin lange og flotte karriere med den sidste guldfløjte i 2013. Otte gange er en linjedommer hædret. Senest René Vejs Jensen i 2017.

Jacob Grumsen er den eneste, der har fået fløjten som både linjedommer (2001) og hoveddommer (2015). Og i 2010 blev en kvindelig dommer, Malene Skovbakke, hyldet. I OL i Vancouver var hun linjedommer i en semifinale og i bronzekampen.