World Cup: Rusland i semifinalen, USA-fiasko fuldendt (med højdepunkter)

Foto: Jan Korsgaard

Gruppespillet i World Cup er overstået og det står klart, at semifinalerne bliver en klassiker mellem Canada og Rusland og slaget Sverige vs. Team Europe.

Det står klart efter at gruppespillet i går blev fuldendt med en ventet russisk sejr over Finland. Russerne skulle vinde for at gå videre og efter en tøvende første periode slog russerne til i anden periode, hvor Tarasenko og Telegin scorede et par fine mål.

Evgeni Malkin lagde til med 3-0-målet i tredje periode og dermed er Rusland altså klar til den sværeste opgave overhovedet: Canada på udebane.

Desværre exit til det livlige Team North America, der har været turneringens mest underholdende mandskab.

I den anden World Cup-kamp, der blev spillet i nat, gjaldt det nul, niks og en ostemad, for både Tjekkiet og USA var slået ud. Tjekkerne fuldbyrdede den amerikanske World Cup-fiasko ved at vinde 4-3 og dermed snuppe tredjepladsen i puljen med tre point.

USA – ellers regnet som holdet, der kunne udfordre Canada, sluttede sidst med et rundt nul.

Form
1. Canada 3 3 0 0 0 14:3 6
2. Europe 3 1 1 0 1 7:6 4
3. Tjekkiet 3 1 0 1 1 6:12 3
4. USA 3 0 0 0 3 5:11 0
# Gruppe B KS V VO TO T M P Form
1. Sverige 3 2 0 1 0 7:5 5
2. Rusland 3 2 0 0 1 8:5 4
3. North America U23 3 1 1 0 1 11:8 4
4. Finland 3 0 0 0 3 1:9 0

Højdepunkter fra Rusland-Finland:

Højdepunkter fra Tjekkiet-USA: