4-2: Canadiens og Eller i hopla. Se målene her

Var nogen i tvivl om, hvorvidt Lars Eller kommer til at spille en nøglerolle for Montreal Canadiens i indeværende sæson, så blev den formentlig visket ud i nat, hvor Eller spillede en hovedrolle for “Habs”, da det blev til en 4-2-sejr i Original Six-opgøret mod Boston Bruins.

Kæden med Lars Eller, Alex Galchenyuk og Alexander Semin har spillet fremragende i preseason, og det samarbejde fortsatte de med at vise frem i nattens kamp.

Se blot det blændende sammenspil ved 2-0-målet ved at klikke her:

Og her er det altså Alexander Semin, der fremragende holder pucken inde i Boston-zonen. Den ender hos Lars Eller, der klapper den ind bag Tuukka Rask i Bruins-målet. Lars Eller blev kåret til 1st Star of the game. Ikke overraskende. Og på Canadiens’ hjemmeside er overskriften allerede “Somethin’ Special Brewin'” – noget specielt under opsejling, efter sæsonens to første sejre. Teksten handler naturligvis om Lars Eller-kæden.