NY Islanders: OT mod Chicago i Brooklyn-premiere

Det var en usandsynlig fin aften i Brooklyn i går, hvor New York Islanders for første gang nogensinde trådte ind på den nye hjemmebane, Barclays’s Center. Feststemningen var at mærke, og klubbens ejer Charles B. Wang droppede den første puck nogensinde i arenaen omgivet af en hel række Islanders-koryfæer.

Gæsterne kunne ikke være mere fornemme, i det det var Chicago Blackhawks, de forsvarende Stanley Cup-vindere, der kom forbi New York og Frans Nielsen. Han havde såmænd også sin far, det kommende danske Hall of Fame-medlem, Frits Nielsen, på lægterne, til sæsondebuten.

Islanders har slutspilsambitioner, faktisk tæller intet mindre, og det lykkedes også at spille en helt lige kamp med stærke Chicago. Efter 60 minutter var stillingen 2-2, og Islanders havde brugt Frans Nielsen i 18 minutter og 35 sekunder. Nielsen noterede sig for -1, ligesom han havde tre skud på mål.

Det blev omstridte Patrick Kane, der lukkede kampen for Chicago med sit 3-2-mål. Det var et minut og 49 sekunder inde i overtiden.

To dage før kampstart fejrede New York i øvrigt Islanders’ sæsondebut og skiftet til Brooklyn ved at lyse Empire State Building op i klubbens farver. Kun i staterne, man finder på sådan noget. Frits Nielsen sendte os dette billede:

image1